KORKPROPPER

Korkpropper.

 

Der var engang hvor himlen var blå,

Hvor alt var som en leg

Vi troede ikke livet kunne slå

Så hårdt, men vi tog fejl

 

Intet ku stoppe os

Vi leved' lidt i trods

Som om vi ville slås

Med vores liv

 

Vi gik i byen vi flød ovenpå

Vi fested' natten lang

Nok lidt naivt, vi tænkte aldrig på

At vi skal dø engang for

 

Ingen ku stoppe os

Løb linen ud i trods

Som om vi ville slås

Med det her liv, men

 

Nu er himlen grå

Og verden går i stå

Og virkeligheden råber

Nu bli’r vi trukket ned

Og smerten den bli'r ved

Selvom vi stadig håber

 

Der var engang hvor himlen var blå

Hvor alt var som en leg

Vi troede ikke hjertet kunne slå

Så hårdt, men vi tog fejl

 

Ingen ku stoppe os

Løb linen ud i trods

Som om vi ville slås

Med det her liv, men

 

Nu er himlen grå

Og verden går i stå

Og virkeligheden råber

Nu bli’r vi trukket ned

Og smerten den bli'r ved

Selvom vi stadig håber

Nu hvor vi ligger ned

Så gør vi ryggen bred og stærk

Når hjertet råber stop

Finder vi vejen op

 

 

 

 

Som korkpropper

Vi holder sjælen

korkpropper

Og tvinger os selv

Korkpropper

korkpropper

Oven vande igen

 

Når himlen den bli'r grå

Og verden går i stå

Og virkeligheden råber

Når vi bli'r trukket ned

Og smerten den bli'r ved

Selvom vi stadig håber

Ja når vi ligger ned

Så gør vi ryggen bred og stærk

Når hjertet råber stop

Finder vi vejen op

Som korkpropper