TRYGHEDSNARKOMAN

Tryghedsnarkoman

 

En puls der slår og banker på

En krop der nærmest går i stå

En kraft der lænker alle sanserne

 

En dømmekraft sat ud af spil

En sund fornuft der slås ihjel

En tro der pluds’lig svinder hen

Bakker ud, vil gå til grunde

Mon jeg kan finde den igen

 

Tryghedsnarkoman på længselssyre

Et vægelsind kaldt til duel

For natten lokker mest når dagen gryer

En evig kamp imod mig selv

 

igen

 

En spiller i en farlig leg

Et åndedræt der hjælper mig

en stille hvisken i mit sind

gi’r mig tro og gi’r mig stemme

samler mig op, lukker mig ind

 

 

Tryghedsnarkoman på længselssyre

Et vægelsind kaldt til duel

For natten lokker mest når dagen gryer

En evig kamp imod mig selv

 

Tryghedsnarkoman på længselssyre

Et vægelsind kaldt til duel

Går ud i natten førend dagen gryer

Og finder endelig mig selv

igen