Tryghedsnarkoman
En puls der slår og banker på
En krop der nærmest går i stå
En kraft der lænker alle sanserne
En dømmekraft sat ud af spil
En sund fornuft der slås ihjel
En tro der pluds’lig svinder hen
Bakker ud, vil gå til grunde
Mon jeg kan finde den igen
Tryghedsnarkoman på længselssyre
Et vægelsind kaldt til duel
For natten lokker mest når dagen gryer
En evig kamp imod mig selv
igen
En spiller i en farlig leg
Et åndedræt der hjælper mig
en stille hvisken i mit sind
gi’r mig tro og gi’r mig stemme
samler mig op, lukker mig ind
Tryghedsnarkoman på længselssyre
Et vægelsind kaldt til duel
For natten lokker mest når dagen gryer
En evig kamp imod mig selv
Tryghedsnarkoman på længselssyre
Et vægelsind kaldt til duel
Går ud i natten førend dagen gryer
Og finder endelig mig selv
igen